Spansk medie: Eriksen stadig et emne
Christian Eriksen er angiveligt stadig et emne i Real Madrid, efter den store danske Tottenham-profil tidligere på sommeren blev sat i forbindelse med et skifte til den spanske hovedstad.
Således erfarede spansk presse dengang, at Real Madrid var i forhandlinger med Eriksens bagland.
Nu melder det spanske medie OK Diario videre, at Julen Lopetegui ikke har lagt interessen på is, som Real Madrids daværende cheftræner, Zinedine Zidane, havde i den danske offensivspiller.
Eriksen passer da også godt ind i Lopeteguis fodbold-filosofi, der blandt andet beror sig på boldbesiddende fodbold, hvor danskeren har sine primære forcer.
En aftale er imidlertid slet ikke på trapperne, da Real Madrid først skal have enkelte spilleres fremtid på plads i den nuværende trup, hvor der efter sigende bliver arbejdet på at overbevise Mateo Kovacic om at blive i den spanske hovedstad, trods den kroatiske midtbanespillers ønske om luftforandring.
