Rodrigo vil kun til europæisk topklub

Et af de varmeste spanske transferemner i øjeblikket er Valencia-angriberen Rodrigo Moreno.

Således har Real Madrid også meldt deres interesse i den 27-årige angriber, der sidste sæson nettede 19 gange og som er udset til direkte konkurrent til Karim Benzema på 9’er-positionen.

Rodrigo Moreno lyder dog til at være en fornuftig mand, der ikke blot lader sig lokke af ussel mammon. Således fortæller Marca, at Rodrigo kun ønsker at skifte til klubber, hvor penge og sportslige ambitioner kan gå hånd i hånd.

Derfor skulle Rodrigo allerede have afvist flere bud fra større Premier League, hvor pengene som bekendt sidder løst, mens det halter med at indfri de sportslige ambitioner. Kig bare på Mesut Özils resultater i Arsenal.

Interessen fra Real Madrid er derfor vokset betragteligt, da det for Rodrigo vil være en klub, hvor han både kan tage et trin op af lønstigen samt indfri ambitionerne om Champions League hver år. Udover Real Madrid skal også Bayern München have vist stor interesse for at tilknytte spanieren.

Valencia-træner Marcelino ønsker dog ikke at slippe sin guldfugl, men lander der et bud fra Real Madrid i omegnen af 60-80 millioner euro, kan det blive mere end almindelig svært at sige nej til for Valencias notorisk slunkne klubkasse.

Seneste artikler...