Rygte: Real Madrid vil have Willian med i Courtois-handlen

Real Madrid forsøger sig nu med et dobbeltbud på Willian og Courtois.

Real Madrid har angiveligt droppet sin interesse i Eden Hazard, da Chelsea forlanger 200 millioner euro for sin belgiske verdensstjerne ifølge de seneste rapporter, hvilket har fået Florentino Pérez' til at trække følehornene til sig igen.

Det betyder imidlertid ikke, at Real Madrid er færdige med at gå Chelsea på klingen.

Således skriver football-espana.net via engelske Daily Mail, at Real Madrid efter sigende er interesseret i at hente Willian til den spanske hovedstad sammen med Thibaut Courtois. 

Real Madrid har ifølge flere medier allerede en aftale på plads med Courtois og den endelige offentliggørelse hviler ene og alene på Chelseas skuldre, da London-klubben endnu ikke har haft held med at finde en afløser, der kan sende belgieren retur til spansk fodbold.

Det engelske medie erfarer, at Real Madrid er villige til at betale op mod 110 millioner euro for at lande de to spillere. Barcelona fik senest afvist et bud på 65 millioner euro for Willian af Chelsea, men London-klubben skulle imidlertid være lydhør over for et samlet bud på 110 millioner euro for de to spillere.

Seneste artikler...