Lopetegui: Jeg forholder mig ikke til målmænd i andre klubber!
Det var en ganske tydelig Real Madrid træner, der efter nederlaget til Manchester United i Miami svarede på spørgsmål fra pressen, herunder også flere om det verserende køb af Thibaut Courtois fra Chelsea:
”Under ingen omstændigheder kommer jeg til at tale om spillere, som ikke engang spiller på vores hold! Vi har allerede flere målmænd truppen og dem og deres præstationer er jeg er meget tilfreds med!”
I løbet af samtlige træninger på amerikansk jord, har det da også været en ganske aktiv Lopetegui, der har snakket, gestikuleret og opildnet særligt Keylor Navas til at yde sit optimale: ”Jeg er tilfreds med det vi har nu. Jeg har snakket med Keylor, der har forklaret mig sin situation. Han er meget glad for at være i Madrid og vi er glade for at have ham på vores hold. Han har været afgørende for Real Madrids succes og det vil han fortsætte med at være”, forklarede Lopetegui efter United-kampen.
Transfersagaen om Courtois går ind i sin sidste og afgørende uge, hvor bolden pt. ligger på Chelseas banehalvdel. Enten kan de sælge ham nu og få en fornuftig pris eller også må de lade ham gå på en fri transfer næste sommer.
Madridista.dk følger naturligvis sagen indtil den tager sin afslutning.
