Reguilón spiller sig ind i varmen
Real Madrid er ikke på vej ud på transfermarkedet for at finde et alternativ til Theo Hernández, hvis han som ventet bliver udlejet for den kommende sæson.
Den unge Canterano, Sergio Reguilón, er nemlig ved at spille sig ind i truppen og igen i nat leverede han en overbevisende præstation med flere gode offensive indslag fra venstrebacken.
Sergio Reguilón er 21 år og har taget turen hele vejen gennem Real Madrids ungdoms-system og fremstår lige nu som en af optakts-sæsonens helt store positive overraskelser.
Real Madrid har også Nacho som back-up på venstrebacken, så defensiven er ved at være på plads til den kommende sæson.
