Alle undtaget Modric er nu tilbage i træning
Real Madrid mangler nu kun at få Luka Modric tilbage for at råde over en fuld spiller-trup.
I dag vendte Raphaël Varane og Mateo Kovacic nemlig tilbage til træning i Valdebebas, hvor de lavede lette trænings-øvelser med Javier Mallo og Albert Celades. Her blev de genforenet med Casemiro og Marcelo, som allerede er i gang.
De 5 spillere bliver ikke en del af USA-turen, fordi de vender så sent tilbage, at det ikke giver mening at udsætte dem for den lange rejse.
Luka Modric skal efter planen vende tilbage til træningen i Real Madrid i morgen.
