Første skadesproblemer i Real Madrid
Julen Lopetegui fik i nat dansk tid sine første dårlige nyheder som træner for Real Madrid.
Godt nok blev kampen mod AS Roma vundet, men Real Madrid rejser hjem fra USA med skader til Jesús Vallejo og Nacho.
Førstnævnte mærkede problemer under træningen for nogle dage siden og han har pådraget sig en ny muskelskade og meldes nu ude i 4-6 uger.
Nacho mærkede også problemer under opvarmningen, men valgte dog at spille 80 minutter, inden han måtte lade sig udskifte. Det menes dog ikke, at Nachos skade på nogen måde er alvorlig og han kan givetvis være med i weekendens Trofeo Bernabéu mod AC Milan.
