Modric viser sin støtte til Gelabert
De to spillere efter dagens træning. Billedet er taget fra Gelaberts Twitter-side.
Alt i mens rygterne om en mulig Modric-exit flyder rundt i medierne, var Luka Modric tirsdag tilbage i Valdebebas for at træne med sine holdkammerater, og her ønskede han at vise det unge stortalent, Cesar Gelabert, sin støtte.
Castilla-talentet fik en alvorlig skade i juni, da han rev korsbåndet over, og Modric valgte derfor at opsøge spilleren til træningen.
Kort efter træningen var færdig, mødtes de to spillere, og Gelabert delte et foto af dem på sine sociale medier.
Under billedet skrev han: "Mange tak for din støtte, Luka Modric! En magiker på banen, og en stor person udenfor banen."
