El Transistor: Real Madrid enige med Thiago

Ifølge spanske El Transistor på Onda Cero er Real Madrid nået til enighed med Thiago Alcántara om en kontrakt og nu mangler man blot en forhandling med Bayern München, som tidligere har været indstillet på et salg af den spanske midtbanespiller.

Thiago har Julen Lopeteguis fulde opbakning og tillid fra deres fælles tid på det spanske landshold og han kan være det køb, som Real Madrid-træneren efterlyste, da det stod klart at Mateo Kovacic ville forlade Real Madrid.

Madridista.dk kunne allerede for knap to måneder siden melde om Real Madrids nære interesse i at købe spilleren og det synes nu at være kommet et skridt nærmere for den 27-årige spiller.

Seneste artikler...