Aftale om Exequiel Palacios stort set på plads
Real Madrid ser ud til at have vundet et nyt slag om sydamerikanske talenter, idet man nu meldes meget tæt på det argentinske midtbanetalent, Exequiel Palacios, der spiller i River Plate.
Det 20-årige stortalent har været jagtet af flere europæiske storklubber, men Real Madrid har igen formået at handle hurtigt og sikre sig spilleren til en pris af 20 millioner €. Handlen med River Plate er endnu ikke faldet helt på plads, idet man har lovet at give spiller og klub ro til at forberede Copa Libertadores-finalen mod ærkerivalerne fra Boca Juniors.
Den kamp spilles den 24. november og herefter vil Real Madrid have frit lejde til at hente spilleren, som allerede har mere end en snes kampe for River Plate.
Exequiel Palacios forventes at blive i River Plate frem til sommeren 2019, hvorefter han vil skifte på en kontrakt af 5 års varighed.
