Referat: Sikker Real-sejr efter stærk anden halvleg
0. minut – Så er vi ved at være klar til topopgør i Champions League gruppe G. Plzen har netop slået CSKA, og både Roma og Real Madrid er derfor allerede videre. Derfor bliver vinderes af aftenens opgør sandsynligvis også gruppevinderen.
5. minut – Kroos bliver spillet fri på kanten og smider en flad bold ind i feltet. Benzema er ikke langt fra at nå den, men chancen løber ud i sandet
12. minut – Ikke meget der er sket de første 12 minutter. Der har været nogle åbninger, men det virker ikke til at holdet tør at afslutte med mindre man står på målstregen…
20. minut – Modric med afslutning som Robin Olsen får nappet med fødderne! Det ser lidt underligt ud, mon den blev rettet af?
22. minut – El Shaarawy udgår med en skade, og på banen kommer Justin Kluivert.
31. minut – For pokker, hvor er det tamt at se på. Lucas smider en bold ud til bolddrengen, og det var vel det tåbelige boldtab nummer 117 for holdet i aftenens kamp.
34. minut – Courtois med en super fodparade på et farligt Roma-skud! Det brænder på i Real Madrid-feltet i øjeblikket.
46. minut – Ünder brænder en gigantisk chance!!! Carvajal spiller en Roma-spiller fri på kanten, og han sender en flad bold ind til Ünder som bare skal lægge den ind i et tomt mål, men på mærkværdig vis på han sendt bolden langt over! Heldigt for Real Madrid, og Carvajal som langt fra har imponeret indtil videre.
HALVLEG – Forfærdelig kamp af Real Madrid endnu en gang. Man er ikke bagud, men det er vist mere held end forstand, og oveni i det har man ikke skabt en eneste farlig chance. Angrebet er tandløst, og spillerne smider den ene bold efter den anden væk. Lucas har vel knap haft én vellykket aktion, og Bale har været usynlig. Modric er den eneste mand der tør afslutte, men det er ikke tæt på at være farligt når han gør det. Jeg vil gerne se en udskiftning eller tre fra anden halvlegs start.
46. minut – Så er 2. halvleg sparket i gang, og det er desværre uden ændringer på Real Madrid-mandskabet.
47. minut – OG SÅ STÅR DER 1-0 TIL REAL MADRID! Kæmpe koks i Roma-forsvaret! Dårligt udspark fra Robin Olsen til Fazio der header Bale helt fri med Olsen, og waliseren sparker den sikkert i kassen.
49. minut – Endnu en stor chance til Bale, men han bliver presset i afslutningsøjeblikket, og sender afslutningen lige på Robin Olsen.
59. minut – 2-0! Benzema header et indlæg ned for fødderne af Lucas der bare skal dreje bolden i mål.
61. minut – Roma har glemt hvordan man forsvarer, Real Madrid løber lige igennem forsvaret i øjeblikket. Denne gang ender bolden hos Marcelo der sender bolden i hænderne på Robin Olsen.
80. minut – Valverde på i stedet for Modric.
SLUT – Dommeren fløjter kampen af, efter en anden halvleg hvor Real Madrid dominerede efter man næsten fik foræret et føringsmål, og herefter var sejren aldrig i fare.
Real Madrid: Courtois, Carvajal, Varane, Ramos, Marcelo, Modric (Valverde, 80. min.), Llorente, Kroos, Lucas, Benzema (Mariano, 77. min.), Bale (Asensio, 84. min.).
Roma: Olsen, Florenzi, Manolas, Fazio, Kolarov, N’Zonzi (Coric, 64. min.), Cristante, Ünder, Zaniolo (Karsdorp, 69. min.), El Shaarawy (Kluivert, 22. min.), Schick
Kampens Madrid-spiller: Courtois var bedst i første halvleg, Bale var bedst i anden halvleg.
Kampens Madrid-badebold: Lucas og Bale stod til at dele den efter første halvleg, begge spillede dog meget bedre i anden halvleg. Og efter anden halvleg synes jeg ikke rigtigt der er nogle der fortjener badebolden.
Kampens detalje: At første halvlegs to ringeste spillere ender med at score kampens to mål.
