Spanske medier: Isco kan være færdig i Real Madrid

Ifølge flere spanske medier kan Isco være på vej ud af Real Madrid efter et internt opgør med Santiago Solari.

Det kom som et chok for de fleste, da Isco var henvist til tribunerne til gårsdagens vigtige udekamp mod AS Roma, hvor den spanske midtbane-elegantier blev udeladt sammen med Kiko Casilla.

Baggrunden skal angiveligt være en straf for manglende respekt over for Santiago Solari i sidste uge og det kommer i kølvandet på det faktum, at Isco kun har været meget lidt benyttet af den argentinske træner. Radioprogrammet El Partidazo på Cadena COPE meddelte i går, at hensigten fra Solari i første omgang havde været slet ikke at udtage Isco til kampen, men at man havde valgt at tage ham med for ikke at lave unødig ballade.

Historien bliver indirekte bekræftet af flere spillere, heriblandt Marcelo, hvilket I kan læse i en nyhed senere i dag.

Spanske medier spekulerer nu kraftigt i, at Isco er færdig i Real Madrid senest til sommer.

Seneste artikler...