Real Madrid går en travl sommer i møde
Det ser ud til at blive en begivenhedsrig sommer for Real Madrid, der rejser til USA for at spille en række venskabskampe samt deltage i andre engagementer.
Efter planen skal holdet primært opholde sig på University of California (UCLA) i Los Angeles. Udover opholdet på UCLA, skal Real Madrid i løbet af sommeren spille International Champions Cup, Audi Cup og muligvis Supercopa de España.
Zinedines Zidanes tilbagekomst til Real Madrid har således ikke ændret sommerplanerne for klubben, der stadig skal have det maksimale ud af tiden inden sæsonstart.
Den spanske storklub skal spille International Champions Cup i Houston d. 20. juli, efter et ophold i Washington, hvorefter turen går til New York, hvor opholdet i USA efter planen afsluttes d. 26. juli.
Real Madrid skal dog muligvis spille en ekstra kamp i USA, men det er stadig uvist, da datoen for Audi Cup ikke er fastlagt endnu, og de to kampe muligvis rammer oveni hinanden. Kampen i Audi Cuppen vil finde sted i München mellem d. 3. og 5. august, og selvom Real Madrids deltagelse er sikker, er der stadig en del detaljer der mangler at blive annonceret.
