Real Madrid kender prisen på Icardi: 80 millioner €

Real Madrid er på jagt efter angrebsforstærkning til den kommende sæson og et af de navne som nævnes er Mauro Icardi.

Og han skal nu angiveligt have fået sat et prisskilt på sig, nemlig 80 millioner €. Det skal være udgangspunktet for Inters forhandling om den argentinske angriber, men den pris kan stige, hvis flere klubber indleder et kapløb om hans underskrift.

Mauro Icardi er i øjeblikket i unåde hos Inter, hvor han er frataget anførerbindet, hvilket sket i februar måned og siden har han ikke spillet en kamp for holdet, angiveligt på grund af en knæskade. Derfor var han ikke med, da Inter i torsdags røg ud af Europa League med et samlet nederlag til Frankfurt.

Argentinerens frikøbsklausul er angiveligt på 110 millioner €, men Inter menes at acceptere en lavere pris og det menes, at Real Madrid i forgangne uge skulle have holdt møde med Mauro Icardis bagland, men det blev aflyst, fordi Zinedine Zidane blev præsenteret i den spanske hovedstad og i stedet holdt man mødet via telefon.

Derfor er Mauro Icardi fortsat aktuel og med 29 mål i 36 kampe i sidste sæson og 15 mål i 28 kampe i denne sæson er han da også en særdeles målfarlig herre.

Seneste artikler...