Zidane planlægger mini-optaktssæson

Real Madrid går nu ind til landskampspause, hvor man skal sende en masse spillere på opgaver rundt omkring i verden, men der bliver ikke mennesketomt på træningsanlægget i Valdebebas.

Flere af Real Madrids spillere er nemlig ikke udtaget til landsholdet og det betyder, at Zinedine Zidane råder over dem og kan bruge de næste 14 dage på at få dem i topform, såvel fysisk som psykisk.

Det drejer sig først og fremmest om spillere som Isco og Marcelo, men også navne som Nacho, Odriozola, Brahim, Benzema og Mariano kan koncentrere sig om Real Madrid.

Derfor har Zidane planlagt en slags mini-optaktssæson for dem med henblik på, at de er endnu stærkere, når sæsonen genoptages efter landskampspausen.

Også for Marcos Llorente kommer landskampspausen som en befrielse, idet han nu kan afslutte sin genoptræning i god ro og orden og han er således også klar igen til de næste kampe for Real Madrid.

Seneste artikler...