L’Equipe: Varane overvejer exit
Ifølge franske L’Equipe overvejer Raphael Varane at forlade Real Madrid til sommer i søgen efter nye udfordringer. Overvejelserne skulle ikke have noget at gøre med Real Madrids dårlige sæson, eller Zidanes genansættelse.
Varane har indtil videre vundet 16 trofæer med Real Madrid, og det er altså tal som disse der skulle få franskmanden til at ville udfordre sig selv igen hos en ny klub. Han har tidligere været nævnt i forbindelse med Manchester United, som bl.a. under José Mourinho var meget interesseret i Varane.
Raphael Varane kom til Real Madrid i 2011 fra Lens i en handel til €10 millioner. I starten af sidste sæson forlængede han og Real Madrid samarbejdet frem til 2022, og i den forbindelse blev Varane udstyret med en frikøbsklausul på €500 millioner.
