Vinicius: Barca tilbød flere penge, men jeg valgte det bedste projekt

Vinicius Jr. er måske den mest populære Real Madrid-spiller i øjeblikket. I en undersøgelse foretaget af Marca markerede han sig som den nuværende Madrid-spiller fansene helst ser blive i næste sæson, og hvis hans kæmpe talent og evigt optimistiske attitude ikke var nok til at få folk til at overgive sig, så gjorde han endnu et forsøg hos Cadena Ser i går.

- Min far fortalte mig aldrig om interesse fra klubber før Barcelona og Real Madrid, siger han.

- Barcelona ville betale mig mere, men vi ville have det bedste projekt, og Marcelo og Casemiro talte med mig og hjalp mig til at beslutte mig.

Vinicius er i øjeblikket ude med en skade, der holder ham på sidelinjen i op til to måneder, hvorefter sæsonen næsten er slut.

- Det bliver langsomt bedre. Vi arbejder på at komme tilbage så hurtigt som muligt. Jeg græd af smerte, som jeg gjorde af kampen.

Vinicius håber på at kunne vise Zidane sit værd i denne sæson.

- Jeg håber jeg kan spille sidst på sæsonen. Jeg ved mere på onsdag, men jeg vil forsøge at komme tilbage så hurtigt som muligt.

Vinicius har spillet 28 kampe, og det er blevet til tre mål og 12 assists i sæsonen.

Seneste artikler...