Brahim imponerer Zidane

Brahim Díaz er en af de spillere, som hænger i en tynd tråd til den kommende sæson, men faktisk imponerer han Zidane voldsomt i øjeblikket.

Den unge spanier kom til klubben i januar fra Manchester City, men røg hurtigt i glemmebogen hos Santiago Solari, men under Zinedine Zidane er Brahim tilbage i rampelyset og det kan give ham flere kampe i den resterende del af sæsonen.

Den 19-årige offensiv-spiller har dermed chancen for at imponere Zidane endnu mere og måske sikre sig en plads i næste års Real Madrid-trup, hvor det ellers længe har set ud til, at man ville udleje Brahim for at sikre optimal spilletid til stortalentet, som man venter sig meget af.

Seneste artikler...