Casemiro: Vi skal vinde resten
Det har ikke været en stor sæson for Real Madrid, der i øjeblikket ligger på en tredjeplads i ligaen, 13 point efter Barcelona på førstepladsen. Forspringet bliver ikke indhentet, men der er stadig motivation for at slutte sæsonen godt af.
- Vi har stadig syv kampe tilbage, og vi er nødt til at gøre et godt arbejde, fordi denne klub kræver altid det bedste, og vi er forpligtet til at give alt. Vi ved, at LaLiga er meget vanskelige, men vi har syv kampe tilbage, hvor vi skal spille godt og genoprette vores stolthed overfor denne trøje. Hvis Barcelona vinder, lykønsker vi dem, men vi er fokuserede på at give alt vi har.
- Det er en kæmpe motivation og det var en drøm for mig at rejse hjemmefra og komme til Real Madrid. Det er en drøm at træne her hver dag, og at vinde alle de trofæer jeg kan med denne her klub er et andet mål for livet. Men denne her klub vil altid vinde, det er det, den har vist mig og jeg vil altid være den så god som jeg kan, for at hjælpe mine holdkammerater og klubben selv. Hvis jeg ser tilbage til for 20 år siden, havde jeg aldrig turde drømme om bare at spille en venskabskamp med Real Madrid. Nu har vi syv kampe tilbage, og vi vil vinde dem.
- Real Madrid skal altid have de bedste spillere i verden. Jeg laver ikke indkøbene, det står præsidenten og hans gruppe for. Jeg kan ikke diskutere spillere, der ikke er en del af vores trup. Enhver god spiller vil være velkommen, men vi har allerede et fantastisk hold, og vi tænker som en gruppe.
Der blev også tid til at tale om nogle af Casemiros holdkammerater. Om Marcelo lyder det således:
- I denne klub, når vi taber, så gør vi det sammen, ligesom når vi vinder. Han er en fantastisk spiller, og for bare fem måneder siden blev han kåret til den bedste venstre back i verden. Det er han stadig, hvis du spørger mig, og jeg har en svaghed for ham. Vi har alle begået fejl.
Karim Benzema, som har vist sig som én af truppens store ledere i denne sæson, får også rosende ord med på vejen:
- Han er en 9’er med en 10’ers sjæl. Vi taler om, hvilken spiller han er, og den sæson han har haft, som for mig, har været den bedste siden jeg kom til klubben, men han er også en skøn fyr, ekstremt loyal, både som person og spiller. Vi må lykønske ham for alt, han gør.
Gareth Bale går gennem en meget svær tid i klubben, og en stor del af klubbens fans, samt pressen, ønsker ham væk fra klubben. Det hjælper dog ikke noget at buhe af ham, siger Casemiro:
- Han er en erfaren spiller, som kan håndtere alt. Med tiden vænner du dig til presset, og du skal være i stand til at håndtere det, hvis du er i verdens største klub. Når de buher, buher de af os alle, fordi vi tænker som en gruppe, og som et hold. Det påvirker den spiller, men det påvirker også os andre. Han har måske ikke haft sin bedste sæson, men klubben kræver det bedste, og vi kan ikke glemme, at han har skaffet os mange titler og scoret en masse mål.
Casemiro og Vinicius Junior har allerede et rigtig godt forhold, og selvom Vinicius missede sin landsholdsdebut, tror Casemiro stadig på, at hans 18-årige landsmand kan deltage ved sommerens Copa América:
- Han har vist, at han kan spille på det niveau, der kræves af Real Madrid, og en Real Madrid-spiller kan spille for enhver klub i verden, og også alle landshold. Han er en vidunderlig fodboldspiller. Hvis han når tilbage inden Copa América, vil han være klar.
