Vallejo har blot spillet 272 minutter det seneste år

Jesús Vallejo er en af de spillere, som sandsynligvis ikke spiller i Real Madrid i den kommende sæson.

Siden tilbagekomsten fra lejemålet i Frankfurt har den unge forsvarer været ramt af den ene skade efter den anden og i det seneste år er det blot blevet til 272 spilleminutter i LaLiga, nemlig i sidste sæsons udekamp mod Málaga, samt i denne sæson i kampene mod Leganés og Sevilla, samt to minutter mod Valladolid.

Hans afløser er da også allerede indkøbt i form af Eder Militão, som kommer til Real Madrid til sommer fra Porto og til en pris af 50 millioner € og derfor skal man have fundet en ny arbejdsgiver til den uheldige forsvarer, som blev udskreget til det helt store, da Real Madrid købte ham, men desværre har skaderne sat en stopper for det lovende talent.

Seneste artikler...