Officielt: Frankfurt har købt Luka Jovic

Tyske Eintracht Frankfurt har her til eftermiddag offentliggjort, at man har gjort brug af sin købs-klausul på Luka Jovic og man sender derfor 8 millioner € til Benfica for at få ejerskab over den serbiske angriber, som er ønsket i det meste af Europa.

Det er helt efter bogen i forhold til Real Madrids interesse, idet man nu har fuldstændig afklaring på ejerforholdet og Frankfurt har hele tiden være bevidste om, at man købte ham med henblik på videresalg, hvor man forventes at kunne tjene en rigtig god skilling, også selv om Benfica skal have 30% af en videresalgs-sum.

Spansk presse mener at vide, at Real Madrid og Frankfurt allerede snakker om en form for byttehandel, hvor man fra spansk side sender Raúl de Tomás og måske Pedro fra Juvenil A-holdet til Tyskland sammen med en sum penge for at få Luka Jovic.

Seneste artikler...