Mariano ude med endnu en skade
Real Madrids spansk-dominikanske angriber, Mariano Díaz, har ikke haft sin bedste sæson i Los Blancos' legendariske nummer 7, hvilket i overvejende grad skyldes, at den 25-årige angriber har døjet med diverse skader i indeværende sæson.
Og nu er den så gal igen med Real Madrid-angriberen.
Mariano har således pådraget sig noget irritation i lysken, hvorfor han står til at misse såvel weekendens kamp mod Atheltic Club som torsdagens udebanekampe mod Getafe.
Angriberen har allerede misset 18 kampe i indeværende sæson pga. diverse skader, hvorfor han blot har spillet 20 kampe fordelt på 574 minutters fodbold.
