AS: Real Madrid nærmer sig Jovic

Real Madrid er tæt på det tredje indkøb frem mod næste sæson. Ifølge spanske AS er man nemlig langt i forhandlingerne om den serbiske angriber Luka Jovic. Eintracht Frankfurt valgte i forgårs at gøre brug af den købsoption, som de havde på Jovic, og dermed kan forhandlingerne om den ombejlede underskrift for alvor gå i gang.

Og Eintracht Frankfurt ser ud til at kunne tjene en masse penge - prisen menes at havne mellem €50 millioner og €60 millioner, mens tyskerne selv har givet under €10 millioner. 20% af salget går dog til Benfica.

Jovic’ ankomst, skulle det ske, vil samtidig betyde, at Raúl de Tomás med stor sandsynlighed ikke bliver en del af Real Madrids trup til næste sæson, mens Mariano Diaz forventes solgt.

Seneste artikler...