AS: Frankfurt vil have Pedro med i Jovic-handel
Ifølge den spanske sportsavis AS nærmer Real Madrid nærmer sig med hastige skridt en aftale med Frankfurts målfarlige serbiske angriber, Luka Jovic, der har scoret 25 mål i 41 kampe i indeværende sæson.
De sidste formaliteter mangler imidlertid at falde på plads, og her spekulerer AS i, at Real Madrid Castillas 19-årige talentfulde angriber, Pedro Ruiz, meget vel kan få en afgørende rolle i at få enderne til at mødes ved forhandlingsbordet.
Således mener den spanske avis at vide, at Frankfurt skulle have interesse i at få "La Fábricas Ibrahimovic" med i Jovic-handlen på en lejeaftale eller permanent basis, hvor Real Madrid så får en tilbagekøbsklausul på spilleren, hvilket også var tilfældet med såvel Jesús Vallejo og Omar Mascarell - sidstnævnte solgte Los Blancos med pæn profit til Schalke 04, efter man netop havde gjort brug af tilbagekøbsklausulen på ham.
Derfor skulle Real Madrid slet ikke være afvisende overfor ovennævnte scenarie, da man har et godt forhold til den tyske klub, og så har man flere gange med stor succes benyttet sig af førnævnte opskrift på unge talentfulde spillere - de bedste eksempler i Real Madrids nuværende førsteholdstrup er Dani Carvajal og Jesús Vallejo.
Pedro udmærkede sig blandt i Youth League med syv scoringer i otte kampe og så er han videre en fast bestanddel af det spanske u/19-landshold.
