Real Madrid får gigant-aftale med Adidas

Real Madrid mistede en del indtægter ved det tidlige CL-exit til Ajax Amsterdam, men hvad man ikke vinder på gyngerne, må man som bekendt vinde på karrusellerne.

Og Real Madrid er tæt på at skrive en gigant-kontrakt med Adidas, som over de næste 12 sæsoner vil give klubben 1,6 milliarder €, altså 120 millioner € om året og det er med afstand den største trøjekontrakt i fodboldverdenen.

Aftalen har været undervejs gennem flere år og var allerede i 2016 tæt på en underskrift, men en større udskiftning i toppen af Adidas´ ledelse betød, at aftalen først nu er på plads og den ventes underskrevet inden udgangen af denne sæson og kommer altså til at løbe til 2031.

 

Til sammenligning underskrev Barcelona i 2016 en 10-årig kontrakt gældende fra 2018, som sikrer klubben en årlig indtægt på 83 millioner €.

Seneste artikler...