Fredi Bobic indrømmer: Ingen chance for at holde på Jovic, hvis en stor klub melder sig
Frankfurt frikøbte i sidste uge Luka Jovic af kontrakten med Benfica, men det er langt fra ensbetydende med, at han fortsætter i Bundesligaen i den kommende sæson.
Real Madrid har nemlig fangarmene ude og giver Frankfurt muligheden for at få en stor økonomisk gevinst og Frankfurts sportsdirektør, Fredi Bobic, erkender da også, at man er chanceløs, hvis en stor klub byder sig til. Det fortæller han til ZDF:
- Der er afgjort en mulighed for, at Jovic skriver kontrakt med Real Madrid. Jeg forventer og håber, at Luka fortsætter her, men jeg er også realist og ved at hvis der kommer en stor klub og ønsker Luka, så har vi ingen chancer.
Real Madrid og Frankfurt er angiveligt så langt i forhandlingerne, at man allerede nu forhandler om de sidste detaljer, som blandt andet handler om, at Real Madrid kan sende angrebs-talentet Pedro den anden vej på en aftale med tilbagekøbs-klausul.
