Udsigten til Europa League skræmmer Pogba væk fra Manchester United

Alt tyder på, at Manchester United-spilleren, Paul Pogba, er på vej væk fra Manchester og Old Trafford.

Midtbanespilleren er gentagne gange blevet sat i forbindelse med Real Madrid og landsmanden Zinedine Zidane, som vil forsøge at forbedre Real Madrid-truppen med nogle nye ansigter.

Ifølge det franske nyhedsmedie, L’Equipe, har Pogba allerede besluttede sig for at forlade Premier League-klubben, der muligvis ikke formår at kvalificere sig til næste års udgave af Champions League. De røde djævles chancer for at kvalificere sig blev yderligere vanskeliggjort, da de i søndags, d. 21. april, blev ydmyget i 4-0 nederlaget til Everton.

L’Equipe har desuden meldt ud, at Zidane allerede i 2016 ønskede at hente Pogba til Real Madrid. Et ønske der ikke gik i opfyldelse grundet klubbens dårlige forhold til Pogbas agent, Mino Raiola.

Pogba har to år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, men foretrækker eftersigende at forlade klubben allerede i år og et skifte til Real Madrid er helt bestemt sandsynligt, men Paris-Saint Germain ligger side om side med den spanske hovedstadsklub i kampen om at hente den franske midtbanespiler.

En tilbagevenden til sin tidligere klub, Juventus, er angiveligt ikke en mulighed og med Frenkie de Jongs ankomst til Barcelona, er muligheden for at skifte til Camp Nou også meget usandsynligt.

Seneste artikler...