Raúl de Tomás får ikke lov til at spille mod Real Madrid
Real Madrid og Rayo Vallecano tørner sammen i weekenden i Vallecas og her var det hjemmeholdets håb, at man kunne få tilladelse til at benytte Raúl de Tomás, som er udlejet fra netop Real Madrid.
Men Real Madrid står fast på deres princip om, at udlejede spillere ikke får lov til at spille mod dem i den hjemlige turnering og dermed må Rayo Vallecano altså undvære en vigtig spiller i kampen.
Real Madrid har altid de såkaldte ”Cláusula del miedo” i lejeaftalerne, altså en Frygt-klausul, hvor man vil undgå, at klubbens egne spillere kan være med til at lave et for Real Madrid dårligt resultat, men Rayo Vallecano kan dog komme ud af den klausul, hvis man vælger at betale en million €.
Det har man dog ikke råd til i Madrid-forstaden og derfor må Raúl de Tomás tage plads på tribunen i weekenden, akkurat som han må i midtugens kamp mod Sevilla, hvor han afsoner karantæne.
