BILD: Zidane vil have Jadon Sancho

Ifølge tyske Bild har Zinedine Zidane nu kastet sin kærlighed på endnu en offensivspiller, nemlig Borussia Dortmunds engelske kæmpetalent, 19-årige Jadon Sancho. Sancho har haft en stor gennembrudssæson, hvor det er blevet til imponerende 12 mål og 18 assists i 39 kampe for Bundesligaens nummer to.

Real Madrid var allerede tæt på at skrive kontrakt med Sancho tilbage i 2017, men dengang valgte han Borussia Dortmund, da der ikke var udsigt til spilletid i Manchester City. Real Madrid er dog ikke de eneste, der er interesserede i Sancho - også FC Barcelona og Manchester United skulle have udset sig englænderen, som ifølge Transfermarkt har en markedsværdi på €80 millioner, hvilket gør ham til den mest værdifulde spiller født i 2000, foran Vinicius Junior, der har en værdi på €70 millioner.

Jadon Sancho gør sig, i modsætning til Vinicius Junior og Rodrygo (og Eden Hazard), mest på højrekanten i Dortmund, hvor han har spillet 29 af sine 39 kampe. Fra højresiden er det blevet til 11 mål og 15 assists, mens det kun er blevet til et enkelt mål og fem assists fra venstre side.

Seneste artikler...