Zidane: Ændringerne i startopstillingen gav ikke det forventede
Zinedine Zidane var ikke tilfreds med resultatet af gårsdagens kamp mod Getafe, hvor han havde foretaget flere ændringer i startopstillingen i forhold til weekendens opgør mod Ath. Bilbao.
Om ændringerne sagde han:
- Man ønsker at lave ændringerne for at blive bedre. Det gav ikke det forventede resultat. Sådan er det. Vi holder os til det, som vi gjorde godt i forhold til opstillingen. Det ændrede ikke noget. Jeg er ikke inde i spillernes hoveder. De ved, at de bør stå til disposition for træneren og at den, der får chancen for at spille vil gøre det godt for at overbevise.
Målmandsposten er fortsat et af de store emner i Real Madrid, men Zidane løftede ikke sløret for planerne, selv om Keylor Navas igen vare foretrukket frem for Thibaut Courtois, som var tilbage efter en skadesperiode:
- De er begge til disposition for træneren. I dag spillede Keylor og herefter må vi se. Jeg er træneren og jeg skal vælge. Vi må se, hvem der spiller den kommende kamp.
