Varane vil fortsætte i Real Madrid
Gennem længere tid har Raphaël Varane været meldt på vej væk fra Real Madrid, men den franske forsvarer har ændret holdning og ønsker nu at blive i klubben.
Det skal angiveligt være Zinedine Zidane, som har været helt afgørende for beslutningen og nu tales der i stedet om en ny kontrakt til Varane, som skal gøre ham til en af de bedst lønnede spillere i truppen.
Manchester United og Juventus har været meldt interesserede i Raphaël Varane, men på nuværende tidspunkt ser det ud til, at forsvareren skal være i den spanske hovedstad i mange år endnu.
