Neymar-rygter blusser op igen
Da Neymar forleden i et interview udtalte, at han godt kunne tænke sig at spille sammen med Eden Hazard, gav det naturligvis anledning til mange rygter i spansk presse.
Især fordi han et par dage forinden havde lagt en kryptisk besked op på de sociale medier, hvor han kort og godt skrev:
- Klar til nye udfordringer.
Den brasilianske angriber er især Florentino Pérez´ varme ønske, men Zinedine Zidane er heller ikke helt afvisende over for ideen og på gårsdagens pressemøde, svarede han således på spørgsmålet om Neymar/Hazard:
- Real Madrid er en klub, som opfylder spilleres drømme.
Neymar kom i yderligere modvind i Frankrig i går, da man tabte pokalfinalen til Rennes og i forbindelse med præmieoverrækkelsen, slog brasilianeren en Paris SG-tilhænger i ansigtet på vej op af trappen mod podiet.
Real Madrid er ikke umiddelbart i forhandlinger med Paris SG om brasilianeren, men man er givetvis opmærksomme på hans forhold i det franske og det kan derfor blive et af sommerens helt varme transfer-rygter.
