Rummenigge vil have Xabi Alonso til Bayern München

Xabi Alonso er i øjeblikket træner i Real Madrids ungdomsafdeling, hvor han for en måned siden vandt sit første trofæ som træner, med klubbens Infantil A-hold. Det har de også lagt mærke til i det sydlige Tyskland, hvor Bayern Münchens Karl-Heinz Rummenigge håber på et gensyn med deres tidligere midtbanemand:

- Han er træner i Spanien, det ser ud til, at han skal træne Real Madrids u19-hold næste sæson. Jeg synes vi skal gøre en indsats for at få ham tilbage til Bayern på et tidspunkt, lyder det fra Rummenigge, som også hylder Alonsos evner på banen.

- Den bedste midtbanespiller vi har haft de seneste år var Xabi Alonso. Han var ikke den hurtigste, men han var den bedste strategisk, og den mest intelligente jeg nogensinde har set på vores midtbane.

Udover, at Xabi Alonso var en fantastisk midtbanespiller, har han også altid været kendt som en mand med klasse, og det bekræfter Rummenigge:

- Han var en fantastisk spiller, som taler fire sprog, og tysk flydende. Han har en god personlighed. Jeg ser gerne han vender tilbage til Bayern en dag. Han er en ægte gentleman.

Xabi Alonso spillede i Real Madrid fra 2009 til 2014, og i Bayern fra 2014 til 2017, hvor han stoppede sin karriere.

Seneste artikler...