Spansk presse: Disse to kan blive Florentino Pérez´ valgløfte næste år

Der er præsidentvalg i Real Madrid næste år og ifølge spansk presse er to profiler i særligt søgelys, når Florentino Pérez skal smide en joker ind i den kamp, som han på forhånd synes sikker på at vinde.

Det er Dortmunds Jadon Sancho og Paris SGs Kylian Mbappé, som man efter sigende har opgivet jagten på i år, men vil gå mere helhjertet efter næste år.

Sidstnævnte har længe været meldt interessant for Real Madrid og den unge franskmand er måske også den eneste spiller i verden på nuværende tidspunkt, som man kan og bør kaste kassen efter. Paris SG er dog på ingen måde interesseret i at miste deres absolut største ikon, og derfor vælger man at vente, indtil Mbappé selv er indstillet på at tage næste skridt op ad karriere-stigen og komme i betragtning til Guldbolden og de store titler.

Og der spekuleres faktisk i Frankrig på, at det netop kan være efter næste sæson, at Mbappé er modnet så meget, at han vil finde det attraktivt med et udlands-ophold.

Det samme kan gøre sig gældende for Jadon Sancho, som Dortmund ikke er interesserede i at sælge i år, men Real Madrid holder et skarpt øje med ham og er klar til at slå til, når chancen byder sig.

Seneste artikler...