Casillas ved godt mod - men karrieren er slut
Der gik et chok gennem fodbold-verdenen i går, da det blev kendt at Iker Casillas fik et hjerte-anfald i forbindelse med træningen i Porto i går.
Han blev straks kørt til det største private hospital i det nordlige portugal, hvor man har de bedste hjerte-specialister og her gennemgik han en mindre operation, som heldigvis gik godt.
I går aftes kunne Iker Casillas så på de sociale medier berolige alle med, at han er ved godt mod og at alt er under kontrol, men hans fodbold-karriere kan være slut.
Det fortæller den spanske hjertespecialist, Juan Antonio Corbalán, som også har en fortid som basketball-spiller i Real Madrid til spanske TVE:
- Man kan ikke spille fodbold med en stent (et lille metal-net, som er opereret ind i blodåren for at stabilisere den og holde den åben til blodtilførsel, red.) og slet ikke som målmand. Iker Casillas får et normalt liv, men han kan ikke spille professionelt.
Dermed ser karrieren desværre ud til at være slut for en af historiens bedste målmænd.
