Martin Ødegaard månedens spiller i Holland

Martin Ødegaard spiller i denne sæson for hollandske i Vitesse i Æresdivisionen. Holdet ligger i øjeblikket på 7. pladsen i ligaen, som er adgangsgivende til kvalifikationsrunderne til Europa League.

Vitesse og Ødegaard vandt over PEC Zwolle (4-1), spillede uafgjort mod AZ (2-2), PSV (3-3) og FC Utrecht (0-0), og tabte kampen til Champions League-semifinalisterne fra Ajax med 4-2. For Martin Ødegaard blev det til et enkelt mål, mod PSV, og tre assists, som alle faldt i kampen mod PEC Zwolle.

I de fem kampe skabte Ødegaard flere chancer (18) og fuldførte flere driblinger (28) end nogen anden spiller i ligaen. I 2019 har ingen spillere i Æresdivisionen skabt flere chancer (61) eller fuldført flere driblinger (58) end den 20-årige nordmand.

Martin Ødegaard er den første spiller fra Vitesse, der modtager prisen. I denne sæson er det blevet til otte mål og ni assists i 33 kampe.

Seneste artikler...