Zidane har givet spilletid til 24 spillere
Zinedine Zidane har benyttet sin tilbagekomst i Real Madrids trænersæde til at se de fleste spillere i truppen an, da han skal træffe nogle vigtige beslutninger om truppen forud for sommerens transfervindue, hvilket afspejler sig i, at Los Blancos’ franske træner har givet spilletid til 24 spillere.
Det er således kun Vinicius Jr. der mangler at vise sig frem for Zidane, hvilket ikke har været ladsiggørligt, da brasilianeren har været skadet.
Den 18-årige brasilianer er imidlertid blevet sin skade kvit og spansk presse forventer, at han får spilletid i morgen eftermiddag, når Villarreal gæster Santiago Bernabéu.
Raphaël Varane er den spiller, der har fået flest minutter på banen i de otte kampe, som Zidane har overværet siden sin tilbagekomst. Således har den franske midterforsvarer spillet 630 minutters fodbold, og efter ham følger Karim Benzema med 622 minutter, Marcelo med 540 minutter og Keylor Navas med 540 minutters fodbold i stængerne.
Isco og Gareth har omvendt spillet flest kampe, da de har været på banen i alle otte kampe med Zidane tilbage i trænersædet.
