Nyt lavpunkt tilskuermæssigt
Før dagens kamp mod Villarreal var tilskuer-gennemsnittet nede på 61.900 og efter har den fået yderligere et dyk nedaf.
I dag dukkede der nemlig kun 46.294 tilskuere op og det er et nyt lavpunkt i den faldende tilskuer-interesse til Real Madrid kampe og det er selv om Real Madrid i ugens løb forsøgte sig med lowcost-billetter til forskellige Peñaer, som blev tilbudt at købe billetter til 10-15 euro, hvor normalprisen er 80-90 euro, men lige lidt hjalp det.
Kun en gang i denne sæson har man været over 80.000 tilskuere, nemlig til Copa del Rey-semifinalen mod Barcelona og tre gange har man været over 70.000 tilskuere, nemlig i LaLiga-opgørene mod Barcelona og Atlético Madrid, samt CL-kampen mod Ajax Amsterdam.
Real Madrid har dog ifølge CIES fortsat femteflest tilhængere i Europa, kun overgået af Dortmund (80.230), Manchester United (75.218), Barcelona (74.876) og Bayern München (73.781).
