Real Madrid interesseret i Las Palmas-målmand

Ifølge spansk presse er Real Madrid særdeles interesserede i at hente den 20-årige Las Palmas-målmand, Josep Martínez.

Han har en fortid i Barcelona, men har fået chancen i Las Palmas, hvor han er blevet førstemålmand efter Raúl Fernández´ skade og det har han gjort så godt, at flere klubber viser interesse. I denne sæson har han således spillet to kampe i Liga Adelante, hvor han har indkasseret 3 mål, samt 30 kampe i La Segunda B, hvor han har holdt nullet i 14 af dem.

Las Palmas har kontrakt med Josep Martínez frem til 2020 og har planer om selv at forlænge med ham, selv om der ikke på nuværende tidspunkt er indledt forhandlinger om det.

Real Madrid ønsker at hente ham ind til Castilla-holdet.

Seneste artikler...