Chelsea og Real Madrid tæt på at færdiggøre Kovacic/Hazard-handler

Ifølge spanske Marca er Real Madrid tæt på at kunne afslutte to handler, som vedrører Eden Hazard og Mateo Kovacic.

Sidstnævnte er på lejeophold i London-klubben og vil gerne fortsætte karrieren der, mens Hazard gennem længere tid er blevet sat i forbindelse med et skifte til den spanske hovedstad og nu er parterne altså ganske tæt på at være enige om betingelserne for de to handler.

Der er tale om to handler, der er uafhængige af hinanden, hvilket altså vil sige, at Mateo Kovacic ikke indgår som en del af handlen med Eden Hazard.

Chelsea spiller sidste liga-kamp i weekenden og i aften afgøres det, om holdet også bliver en del af Europa League-finalen og såfremt det bliver tilfældet vil en offentliggørelse af handlen først ske efterfølgende.

Seneste artikler...