Truppen mod Real Sociedad, LaLiga, 37. spillerunde

Benzema er tilbage i truppen efter have misset Real Madrids to seneste kampe.

Zinedine Zidane har i dag udtaget truppen til søndagens kamp mod Real Sociedad, hvor han har valgt at udelade flere prominente navne.

Således har Real Madrids franske træner valgt at se bort fra Gareth Bale nok en gang, hvilket mest af alt, for Zidane, handler om at vise waliseren, at han ikke regner med ham til næste sæson.

Endvidere har han heller ikke udtaget Raphaël Varane og Keylor Navas til morgendagens kamp, ligesom Sergio Reguilón og Sergio Ramos heller ikke er kampdygtige mod La Real.

Til gengæld er Karim Benzema igen med i Real Madrids trup, hvor også Marcos Llorente har fået en plads på yderste mandat grundet Zidanes andre fravalg.

Truppen mod Real Sociedad:

Målmænd: Courtois, Luca og Altube
Forsvar: Carvajal, Vallejo, Nacho og Marcelo
Midtbane: Kroos, Modric, Casemiro, Valverde, M. Llorente, Asensio, Brahim og Isco
Angreb: Mariano, Benzema, Lucas Vázquez og Vinicius Jr.

Seneste artikler...