Brahim: Jeg er meget glad i Real Madrid, og vil blive her i mange år

Brahim Díaz var et af Real Madrids få lyspunkter i søndagens pinlige 1-3 nederlag mod Real Sociedad på Anoeta, og allerede efter seks minutters spil lagde han fundamentet for en god kamp, da han scorede et flot mål efter en fremragende solotur, hvor han afdriblede flere modstandere.

Og den 19-årige spanske talentfulde offensivspiller håber på mange flere stunder i Real Madrids trikot.

- Jeg er meget glad i Real Madrid, og jeg vil meget gerne blive her i flere år, siger Brahim ifølge marca.com efter nederlaget mod Real Sociedad.

- Real Madrid har de bedste fans i verden, og jeg ved, at man udelukkende bliver vurderet på de mål og assists man laver, fordi det er verdens mest krævende klub.

- Derfor var det også en ære at blive klappet fra banen, af de medrejsende fans.

Brahim har allerede fået mange flere chancer under Zinedine Zindane, end han fik under Santiago Solari, der ellers var med til at hente spanieren i Manchester City i løbet af vinterens transfervindue.

- Jeg har lært meget af Zidane på kort tid, og jeg arbejder hver dag, som jeg altid har gjort, for at blive bedre, siger den unge talentfulde spanier.

Det er ikke utænkeligt, at Brahim også er blandt spillerne i Zidanes sidste startopstilling i indeværende sæson i weekenden, når Real Betis kommer på besøg.

Seneste artikler...