Independent: Pogba koster 170 millioner €

Ifølge engelske The Independent er der opstået en række finansielle problemer i forhold til Real Madrids bestræbelser på at købe Paul Pogba i Manchester United.

Ikke nok med, at den engelske Europa League-deltager kræver op mod 170 millioner €, så skal franskmanden selv angiveligt have krævet at blive Real Madrids bedst betalte spiller med en årsløn på intet mindre end 28 millioner €.

Den sidste del kan Real Madrid givetvis forhandle med Pogba og Mino Raiola, idet interessen for et skifte skal være til stede og som fast deltager i Champions League er Real Madrid da også væsentligt mere attraktivt på det sportslige plan end Manchester United.

Samtidig melder avisen, at Manchester United ikke er interesseret i, at Gareth Bale eller andre spillere kan indgå i handlen for at nedbringe prisen og derfor venter der lange forhandlinger, som kan strække sig helt frem til den 31. august (selv om det engelske transfervindue lukker længe før) og til den tid må man så håbe, at faxen virker….

Seneste artikler...