Benzemas scoringsstatistik mod Real Betis

Karim Benzema kan på lørdag d. 18. maj sætte punktum på en individuelt succesfuld sæson, hvor franskmanden har scoret i alt 30 mål indtil videre.

Benzema er således kun tre mål fra at slå sin personlige rekord på flest scorede mål i en sæson. Rekorden på 32 mål satte Real Madrid-angriberen i sæsonen 2011/2012.

Benzemas muligheder for at slå sin egen rekord er gode, modstanderen taget i betragtning. Franskmanden har nemlig scoret syv mål over elleve kampe mod Betis.

Benzema scorede sit første mål mod andalusierne på Bernabéu i sæsonen 2012/2013. Derudover scorede han i både hjemme- og udekampen mod Betis i 2013/2014. Året efter spillede Betis i Segunda División, men da de atter rykkede op i LaLiga, scorede franskmanden i begge kampe i 2015/2016 og igen da Real Madrid besøgte Villamarín i 2016/2017.

Benzemas seneste mål mod klubben fra Sevilla, leverede han i udebanesejren over Betis i sidste sæson.

Seneste artikler...