MARCA: Luca og Lunin skal kæmpe om titlen som 2. målmand

Los Blancos er angiveligt interesseret i, at have en ung målmand som backup for Thibaut Courtois, hvorfor det sandsynligvis bliver Luca Zidane og Andriy Lunin der skal kæmpe om pladsen, når Keylor Navas formentlig bliver solgt i løbet af sommerens transfervindue.

Med Luca hos Castilla og Lunin på lån til Leganés er de to unge målmænd på nuværende tidspunkt langt fra netop denne titel, men de har begge det samme mål.

Luca har indtil videre spillet 27 kampe for Castilla i indeværende sæson. Luca har dog også vogtet målet på Bernabéu i løbet af sæsonen, da han spillede mod Huesca i marts måned.

Efter kun at have spillet fire ligakampe for Leganés, håber Lunin i stedet på, at han kan imponere Zinedine Zidane og Real Madrid, når han skal stå på mål for Ukraines U-20 landshold under sommerens U-20 VM, der starter d. 23. maj.

Ifølge MARCA foretrækker Real Madrid-bestyrelsen Lunin, men Zidane hellere vil have sin søn som 2. målmand i truppen.

Seneste artikler...