MARCA: Real Madrids budget for kommende transfer
Det forventes, at Real Madrid vil være meget mere aktiv i det kommende transfervindue, end de har været de seneste sæsoner. Los Blancos håber nemlig at tjene 200 millioner euro på salg af spillere, mens de regner med at bruge 300 millioner euro på køb.
Klubben har allerede hentet Eder Militao og Rodrygo Goes, men går eftersigende også efter at få fingre i Luka Jovic og Ferland Mendys underskrifter.
Det forventes, at Real Madrid sælger spillere som Gareth Bale, Dani Ceballos, Keylor Navas og Marcos Llorente, mens en række af andre spillere muligvis skal på udlån i den kommende sæson.
Real Madrid bestræber sig på at undgå overtrædelse af UEFAs transferregler, så klubben ikke havner i samme situation som, Manchester City, der måske står overfor et Champions League-forbud, og Paris Saint-Germain, der i øjeblikket undersøges for overtrædelse af reglerne.
Et indkøb at en topspiller som f.eks. Neymar er ikke udelukket, men Real Madrid ønsker at sikre, at der er tilstrækkeligt med midler, inden de henter en stjernespiller.
