Interview med Mariano Díaz


Foto: Marca.com

Den spanske sportsavis Marca har mødt Mariano Díaz til et interview om livet i Real Madrid og fremtiden. Díaz er i øjeblikket på ferie hjemme i sin fødeby, catalanske Premia de Mar, som han forlod for ni år siden, for at tage til Real Madrid.

Marca mødte angriberen i sit hus, hvor han har en lille fodboldbane i baghaven.

Marca: Har du spillet mange kampe på den her bane?

- Engang imellem med venner. Men det er sjældent. Jeg bor jo i Madrid, så jeg har ikke rigtig tid til det.

Marca: Du har udsmykket stedet i et Real Madrid-tema. Vil det ændre sig efter sommerferien?

- Nej, ikke mere. Det her er mit hold.

Marca: Du bliver?

- Ja. Indtil vi vinder en masse titler.

Marca: Hvor mange procent sikker er du på det?

- Min plan er at fortsætte her med mit hold. Jeg vil vise, hvad jeg kom for at udrette.

Marca: Hvordan er du nået frem til den beslutning, at du ikke vil overveje andre muligheder?

- Jeg har kæmpet hårdt for at komme til Real Madrid. Jeg har arbejdet stenhårdt, og har altid villet spille her. Nu er jeg her, og så vil jeg gøre mit bedste for at spille for verdens bedste hold.

Marca: Følger du med i transferrygterne?

- Nej. Jeg ved ikke, hvem der kommer. Men lige meget hvem der kommer, så vil de være velkomne.

Marca: Når du ser dit navn på lister over folk, som klubben bør sælge, bliver du så såret, eller du ligeglad?

- Det har været en svær sæson for os alle sammen. Sådan er det. Pressen er der altid, og det må vi bare acceptere.

Marca: Hvad har du lært denne sæson? Både personligt og kollektivt?

- Det har været hårdt, fordi vi ikke har nået vores mål. Men nu må vi fokusere på næste år, som bliver vigtigt. Vi må forsøge at vinde så meget, som vi kan.

Marca: Er du selvkritisk? Har du fejlet denne sæson?

- Ingen har gjort det godt nok. Men hvad er bedre end en ny sæson, så vi kan bevise, at vi kan gøre det bedre?

Marca: Glæder du dig til at komme i gang?

- Jeg kan ikke vente til opstartssæsonen. Jeg er klar til at trække i støvlerne med en masse entusiasme.

Marca: For et år siden, havde du nok ikke forestille dig at være, hvor du er nu. Er det grund til ikke at smide håndklædet?

- Jeg var i Frankrig med Lyon på et eventyr. Men at vende tilbage til Real Madrid var fantastisk. Jeg er lykkelig.

Marca: Hvordan formår du at blive ved og aldrig give op?

- Jeg tænker altid på at kæmpe, og at grobunden for succes er hårdt arbejde. Det er sådan, at man når sine mål.

Marca: Hvad betyder det for dig at være Real Madrids nummer 7?

- Det gør mig meget stolt. Det er en trøje, som store spillere har båret.

Marca: Føler du, at der hviler et større pres på 7’eren, fordi Cristiano Ronaldo har spillet i den?

- Nej, nej. Sådan ser jeg ikke på det. Det giver mig styrke og lyst til at kæmpe lige så hårdt, som alle der har båret trøjen før mig. Fra Juanito til Ronaldo og alle de andre.

Marca: Sæsonen startede perfekt for dig. Du scorede et fantastisk mål mod Roma.

- Jeg siger altid, at én kamp ikke gør forskellen. Du er nødt til at arbejde hårdt hver eneste dag. Efter den kamp gik det hele pludselig en vej, som ingen havde forventet.

Marca: Så kom nedturen, som endte med fyringen af Julen Lopetegui.

- Det var hårdt, fordi vi ikke fik de ønskede resultater. Nu må vi tænke på næste sæson.

Marca: Du blev skadet efter El Clásico, og kunne ikke starte under Solari.

- Jeg spillede med smerter i den kamp, fordi jeg ville hjælpe holdet. Det lykkedes desværre ikke, og jeg blev skadet. Heldigvis har jeg det godt nu.

Marca: Så havde du problemer med ryggen. Kan du beskrive, hvad der skete med dig, og hvordan du kom igennem det?

- Ja. Jeg havde en skade, som gjorde, at jeg ikke kunne spille i begyndelsen af 2019. Det var hårdt. Jeg vendte mine madrasser. Jeg var nødt til at få fragtet min madras fra Lyon til Madrid, for at jeg kunne ligge bedre på ryggen.

Marca: Solari brugte dig ikke i El Clásico og Ajax-kampen, selvom han desperat havde brug for mål.

- Den uge gjorde ondt på mig. Ikke at være i stand til at hjælpe holdet i så vigtige kampe. Men det er i fortiden. Vi må fokusere på, hvad fremtiden bringer.

Marca: Så kom Zidane tilbage. Er det godt for dig?

- Zidane har givet alt til den her klub. Han har vundet alt her, både som spiller og som træner. Jeg har et godt forhold til ham. Jeg er på førsteholdet på grund af ham. Det var ham der oplærte mig, og gav mig en kontrakt.

Marca: Hvordan vil du angribe næste sæson?

- Fyldt med entusiasme. Jeg vil vise alle, hvad jeg kom for at udrette. Det her bliver mit år.

Marca: Hvad skal holdet gøre for at vinde titler igen?

- Ændre dynamikken, starte positivt og tage det en kamp ad gangen.

Marca: Endnu en sæson som denne må ikke ske i Real Madrid. Forventningerne vil være større end nogensinde.

- Forventninger er altid på sit maksimale i Real Madrid. I hver eneste træningspas og i hver eneste kamp skal du være den bedste version af dig selv. Det er derfor, at det er den største klub i verden.

Marca: Benzema er her, og Jovic vil ankomme. Er det for meget konkurrence?

- Konkurrence er altid godt. Både for mig og for dem.

Marca: Synes du, at købet af Jovic er et stort sats for en spiller, der spiller samme position som dig?

- Alle der kommer – lige meget hvilken position de spiller – er velkomne. Det vil være for truppens bedste, og vil gøre os alle stærkere.

Marca: Synes du, at det her hold har fået for lidt respekt? Visse spillere, selv Florentino Pérez, har været ude og sige det.

- Det er sandt, at dette hold har vundet alt. Vi vandt Champions League tre år i træk. Vi ser først, hvor svært det er at vinde, når vi taber.

Marca: Du har allerede forladt Real Madrid for så at vende tilbage igen. Er det derfor du er så overbevist om, at du ikke vil forlade klubben igen?

- Jeg havde interesse fra Sevilla og så Real Madrid. Jeg ringede til klubben, og så overbeviste Lopetegui mig til at komme. Som jeg har forklaret, så kan jeg ikke sige nej til Real Madrid. Så nu er jeg, hvor jeg altid har drømt om at være. Jeg følte, at jeg kom hjem. Men det var også mærkeligt, fordi jeg følte mig som en anden spiller.

Marca: Du havde det aldrig let på ungdomsholdene.

- Livet på akademiet og i Real Madrid er kompliceret. Man konkurrerer med en masse gode spillere, som alle har spillet på højeste niveau i Spanien eller i udlandet. Jeg var ikke altid fast mand. Men så scorede jeg mål, og fik lov til at starte.

Marca: Overvejede du at skifte klub?

- Det var aldrig mit ønske at forlade akademiet. Jeg ville slå igennem og spille for Real Madrids førstehold. Hvilken bedre måde er der, end at gøre det fra akademiet?

Seneste artikler...