Officielt: Bayern München køber ikke James fri

Bayern München har i dag bekendtgjort, at man ikke køber James Rodríguez fri af Real Madrid, sådan som man ellers havde fået indført i en klausul, at man efter de to års lejemål kunne købe colombianeren for 42 millioner €.

Men Karl-Heinz Rummenigge fortalte i dag til Sport Bild, at man ikke gør brug af den mulighed:
- Vi havde en personlig samtale og James bad os om ikke at gøre brug af købs-optionen. Han vil gerne spille og han er en god spiller, men her i Bayern er man ikke garanteret spilletid. Personligt beklager jeg, at han ikke bliver.

Dermed vender James Rodríguez retur til Real Madrid, men det bliver for en kort bemærkning, for han indgår ikke i Zinedine Zidanes planer og derfor vil han sandsynligvis blive solgt i løbet af sommeren og her er Napoli og Juventus lige nu de to varmeste bud, om end der også har været interesse fra flere klubber i Premier League.

Seneste artikler...