MARCA: Real Madrid vil lytte til bud på Isco

Med købet af Luka Jovic er transfervinduet for alvor skudt i gang i Real Madrid, og med indkøb må følge salg. Man har en række spillere, der kan hjælpe med at finansiere indkøb af spillere som Jovic, Militão og (forhåbentlig) Hazard, og én af dem er Isco.

Den spanske midtbanespiller er ikke umiddelbart interesseret i at forlade Real Madrid, men ifølge Marca, er man i klubben klar til at lytte, hvis der skulle komme et bud af en vis størrelsesorden.

Der er faktisk ikke én eneste spiller i den nuværende trup, der har udtrykt ønske om at forlade Real Madrid, men med udgifter der kan komme op over €300 millioner, bliver klubben nødt til at finde spillere der skal sælges, så man ikke ryger i FFP-fælden.

Man kan forvente at truppen ser noget anderledes ud, når truppen vender tilbage fra ferie i den anden uge af juli.

Seneste artikler...