Engelsk medie: Real Madrid rejser hjem uden Hazard-aftale

Ifølge det engelske medie Evening Standard kan Chelsea og Real Madrid ikke blive enige om transfersummen for belgiske Eden Hazard, som ventes præsenteret i Real Madrid inden for en overskuelig fremtid.

Eden Hazard ville gerne have et skifte på plads inden han drog af sted med det belgiske landshold, men det kunne ikke lade sig gøre.

Ifølge mediet har José Angél Sánchez været en tur i London for at forhandle, og selvom målet var at have en handel på plads mandag, måtte han desværre rejse hjem til Madrid uden en aftale i hus.

Chelsea ønsker nemlig, at prisen på Hazard overstiger £100 millioner (godt og vel €113 millioner), mens Madrid forsøger at få presset prisen ned, da Hazards kontrakt udløber om et år, hvor Chelsea må slippe ham gratis.

På trods af dette bump på vejen, så er de høje herrer på Santiago Bernabéu stadig optimistiske omkring en snarlig Hazard-transfer.

Seneste artikler...